Hygienic Baffel

Hygienic Baffel er udviklet til at opfylde de strengeste krav til hygiejne og rengøringsvenlighed.

Rockfon Hygienic Baffel er renrumsklassificeret i klasse M2.5/10 i henhold til US Federal Standard 209 E, hvilket gør den velegnet til områder med stærkt kontrolleret atmosfære. Rockfon Hygienic Baffel er monteret i en 4-sidet rustfri stålramme, som sikrer holdbarhed og rengøringsvenlighed.

Hygienic Baffel har en spraybehandlet, holdbar, hvidmalet overflade, der forhindrer bakterievækst. Produktet tåler hyppig vask og drypper meget hurtigt af, hvilket minimerer eventuelle produktionsstop.

Gå til tekniske specifikationer

Gå direkte til produktdetaljer

Eller klik på en linje i tabellen nedenfor for at se produktdetaljer for den pågældende linje.

Sortiment

KantModulmål (mm)Montagesystem
Multiflex

Tekniske specifikationer

Lydabsorption

Lydabsorptionsdata er målt i henhold til ISO 354. Lydabsorption for produkter som flåder og bafler er specificeret som det ækvivalente absorptionsareal udtrykt som m2 pr enhed. 1 m2 ækvivalente absorptionsareal pr. enhed svarer til 1 m2 absorberende overflade (f.eks. Rockfon loft) med en absorptionskoefficient på 1,00.

Klik på linjen for produktet i ovenstående tabel for at få detaljeret information om lydabsorption for den enkelte produktspecifikation.

Brandhæmmende egenskaber

Generelt
Rockfon loftplader er fremstillet med en kerne af stenuld. Stenuld er ubrændbart med et smeltepunkt på over 1000°C.

Brandklasse
Klasse A2-s1,d0 i overensstemmelse med EN 13501-1.

Fugtmodstand og formfasthed (bøjningstrækstyrke)

Rockfon loftplader er formstabile, selv ved en luftfugtighed på op til 100% RH og kan installeres ved alle temperaturer mellem 0° og 40°C. Akklimatisering er ikke nødvendig.

Lysrefleksion

Hvid, 85% diffus lysrefleksion i henhold til ISO 7724-2.

Hygiejne

Stenuld har ingen næringsværdi, og kan derfor ikke danne grobund for skadelige mikroorganismer.

Rengøring

Overfladen kan støvsuges med med blød børste.

Overfladen kan også rengøres med varmt vand (max. 40° C) tilsat et let basisk rengøringsmiddel (max. pH 10). Anvend hårdt opvredet svamp eller klud. Rengøringsmidlet må ikke indeholde alkohol, ammoniak eller klor. Rengøring med en fugtig svamp eller klud kan efterlade overfladen en anelse mere skinnende og det anbefales derfor at rengøre hele loftet ensartet.

Overfladen kan skumrenses ugentligt. Påfør skum på overfladen ved lavt tryk. Lad det virke i 5 minutter og skyl eller aftør derefter. Sæbeopløsningen bør være 1:100.

Overfladen kan højtryksrenses ugentligt. Maksimalt tryk er 65 bar ved en afstand på 1 meter, og vandet bør som min. spredes i en vinkel på 30°. Sæbeopløsningen bør være 1:100. I anvendelsesområder, hvor højtryksrensning er påkrævet, skal loftpladerne fastgøres og forsegles til skinnesystemet med en silikoneforsegler som indeholder svampedræbende midler.

For yderligere oplysninger om hygiejne og rengøringskrav til bygninger i fødevareindustrien henviser vi desuden til ”Fødevareindustri, Akustik - Vejledning om akustikregulering af lokaler” som er udarbejdet af AkustikNet A/S for Industriens Branchearbejdsmiljøråd: www.ibar.dk.

Miljø

Et repræsentativt udvalg af Rockfon produkter er blevet tildelt det Danske Indeklima Mærke og det Finske Indeklimamærke (M1).

Hygienic Baffel kan genanvendes.

Datablade og brochurer

Hygienic Baffel